Generelt, i den normale produktionstilstand, kommer materialerne ind i fødesektionen og kompressionssektionen. Fordi temperaturforskellen mellem den nyligt indtastede ekstruder og den indstillede temperatur er for stor, og forskydningsvarmeeffekten ikke er indlysende, afhænger det hovedsageligt af varmeringen for at give en stor mængde ekstern varme. Derfor skal varmeringen arbejde uden at stoppe, så disse to sektioner kaldes varmeområdet. Varmen kommer hovedsageligt af den kombinerede virkning af ekstern opvarmning og skrueklipning, kalandrering og friktion.
Efter at smelten er kommet ind i smeltesektionen og doseringssektionen gennem kompressionssektionen, er den grundlæggende blevet plastificeret, og selv der er overskydende "forskydningsvarme". Formålet med temperaturkontrol på dette trin er ikke at yderligere varmeforsyning, men rettidigt at implementere "køling", når smelten er "over temperatur" for at overføre overskudsvarmen.
Når smelten kommer ind i konfluenskernen og matricen, eksisterer forskydningsvarmeeffekten ikke længere, fordi smelten er begyndt at ændre sig fra spiralbevægelse med variabel hastighed til lineær ensartet bevægelse, når den når sammenløbskernen. Når smelten når formen langs den specificerede strømningsvej for sammenløbskernen, vil den også forbruge noget varme. For at sikre, at smelten bevæger sig jævnt langs matricens svalehalekanal, er det nødvendigt at supplere passende varme. Derfor er matricens temperatur sat lidt højere, så det kaldes "isoleringsområde".